Den første Miss America blev kronet i september 1921, fordi Atlantic Citys hotelværter ville have en uge mere med omsætning efter Labor Day. De sammensatte en parade med rullende stole, et badedragtsopvisning på sandet og et trofæ formet som en gylden havfrue, og en sekstenårig pige, indsendt af sin lokalavis derhjemme, gik af med sejren. Alt, hvad der fulgte (catwalken, orglet, protesterne, det rivaliserende pageant samme aften), ligger inden for cirka tre kilometer Boardwalk og baggader, som du stadig kan gå på en enkelt dag.
Ugen, der skulle fyldes
Pageanten var ikke tænkt som en kulturel institution. Den skulle forlænge sæsonen. Atlantic City levede af togture og dagsturister, og pengene stoppede brat ved Labor Day, så erhvervskomitéen byggede en flerdages efterårsfestival for at holde besøgende i byen en uge mere. Skønhedskonkurrencen var bare ét indslag i den festival, og ikke engang hovednummeret: der var en parade med rullende stole langs Boardwalk, et badedragtsrevy på sandet, orkestre og et publikum, der blev bedømt mindst lige så meget på larmen som af noget dommerpanel.
Det officielle navn fortæller, hvordan det fungerede. Det var en skønhedskonkurrence mellem byer, hvor aviser rundt om i landet afholdt deres egne lokale kvalifikationer og sendte vinderen til kysten med en chaperone. Vinderen i 1921 var seksten år, spinkel og næsten fuldstændig uforberedt på, hvad titlen ville blive. Frasen "Miss America" hæftede sig på hende bagefter; den blev ikke udråbt over hendes hoved den aften. Hun kom tilbage året efter for at forsvare den og tabte.
Så var den næsten død. Kirkegrupper og kvindeklubber pressede hårdt på imod en badedragtskonkurrence for teenagere, arrangørerne droppede begivenheden efter 1927, og den blev først igen en fast tradition i midten af 1930'erne. Den version, de fleste forestiller sig, med stipendier, talentrunder, en tv-transmitteret catwalk og en sang, blev sammensat årtier senere. Stipendiefonden stammer fra 1945.
Næsten intet fysisk overlevede fra 1921 selv. De piers, der lagde hus til de tidlige runder, brændte, blæste omkuld eller blev genopbygget til ukendelighed, og der findes ingen plakette, der markerer en første kroning. Det, der overlever, er kæden af steder, som bar historien videre, og flere af dem er værd at bruge din eftermiddag på helt på egne præmisser.
Salen, hvor kronen skiftede hænder
Start ved Jim Whelan Boardwalk Hall (Boardwalk ved Georgia Avenue), for dette er salen. Pageanten flyttede ind på dette gulv i 1940 og blev til 2018, hvilket betyder, at catwalken, badedragtparaden, tårerne og de tv-transmitterede kroninger, der fæstnede Miss America i offentlighedens erindring, alle skete under dette loft, som stadig er sin æras bredeste frie spænd, bygget til at sluge et publikum på 10.000 og mere.
Foyeren kan du gå frit rundt i. Det er en fungerende arena frem for et museum, så det, du får, er skala i stedet for formidling. Stil dig på gulvniveau, og tingens geometri forklarer pageanten bedre, end nogen montre ville kunne. En deltager gik ud af en tunnel ind i en skål, hvor de fjerneste pladser var en bygningskarrés længde væk, uden videoskærme til at bære hendes ansigt, hvilket netop er grunden til, at gangen og holdningen betød så meget.
Den anden grund til at komme er Midmer-Losh-pibeorglet, der er bygget ind i salen, et instrument i en skala, som intet andet i verden matcher. Gratis koncerter finder sted kl. 12, og Curator's Tour kører onsdage kl. 10 med forudgående tilmelding påkrævet. Den tilmelding er ikke en formalitet; turen går ind i kamre i små hold, så en gruppe af enhver størrelse skal booke i god tid og må forvente at blive delt op. Tjek begivenhedskalenderen, før du planlægger noget her, for på showdage lukkes de offentlige områder helt, og du ender med at kigge på en låst lobby. Billetter til arrangementer, hvis du vil se salen fuld, koster cirka 40 til 150 dollar.
Skyskraberen ved havet
Fem minutter op ad Boardwalk ligger The Claridge Hotel (Brighton Park, en blok fra Boardwalk) som byens sidste store hotel fra før casinoerne og den eneste bygning på denne rute, hvor pageantens administrative liv faktisk boede. Miss America Organization havde kontorer her. Marilyn Monroe boede på hotellet, da hun kom til byen som Grand Marshal for Miss America-paraden i 1950'erne, en booking der fortæller, hvor stor national tiltrækningskraft pageanten havde dengang, og hvor langt den var drevet fra en komité, der prøvede at fylde en stille uge i september.
De to restaurerede balsale er det, du skal se, og de giver det ærlige billede af en pageantuge midt i århundredet: her foregik sponsorerne receptioner og de chaperonerede sammenkomster, mens offentligheden så catwalken nede ad gaden. De er eventlokaler, så adgangen afhænger af, hvad der er booket. Spørg i receptionen i stedet for at gå ud fra noget.
VÜE, tagbaren, varetager den moderne version af samme opgave. Det er et godt stop for en drink med en lang udsigt ned ad Boardwalk, cocktails ligger omkring 14 til 18 dollar, og i sæsonen bør du ringe i forvejen for et bord. Større grupper kan rummes til en barfest, men at dukke op tolv mand på en sommerlørdag uden reservation vil ikke gå. Værelser koster cirka 90 til 250 dollar, hvilket gør det til en rimelig base for netop denne rute; hvis datoerne er stramme, så sammenlign med den bredere søgning efter hoteller i Atlantic City, før du beslutter dig.
Pieren, som folkemængderne væltede ud på
Gå mod nordøst, og Steel Pier (Boardwalk ved Virginia Avenue) er den anden halvdel af pageantugen, den del der intet havde med dommere at gøre. Åben siden 1898, her gik septemberfolkemængderne hen, når de formelle begivenheder sluttede, og det er stadig den larmende del af Boardwalk.
For denne rute er det ene, der er værd at købe, pariserhjulet. Omkring 20 dollar per person giver cirka ti minutter, og fra toppen får du hele historiens geografi på én gang: Hall'ens massivitet mod sydvest, Claridge der står frit af de nyere tårne, stranden hvor badedragtsrevyen blev afholdt, og gadenettet der løber ind i landet. Hvis du kun tager én betalt attraktion i byen, er dette den, der gør historien læsbar.
Forlystelserne kører cirka april til oktober, hjulet fra marts til december, og åbningstiderne er sæsonbestemte, så tjek i mellemsæsonen, før du går derned. Grupper er nemme: billetbøger sælges i bulk i boderne, og intet skal reserveres.
Det andet pageant, to blokke og en verden væk
Enhver ærlig beretning om Boardwalk-pageanten må inkludere natten den 17. august 1968, og African American Heritage Museum of Southern New Jersey (en kort tur ind i landet fra Boardwalk) er samlingen, der holder den i live. Den aften, mens pageanten kørte i Hall, blev den første Miss Black America afholdt i en hotelsbalsal få blokke væk, et direkte svar på en konkurrence, der var gået næsten halvtreds år uden at krone en sort vinder. Samme nat, på Boardwalk uden for arenaen, holdt kvindebevægelsens demonstranter den protest, der gjorde pageanten til en national diskussion frem for en national tidsfordriv.
To pageanter, én aften, et par hundrede meter fra hinanden. Du vil ikke høre om den anden inde i arenaen, hvilket netop er grunden til, at dette stop hører til på ruten snarere end som en valgfri ekstra.
Museet er åbent onsdag til søndag, kl. 11 til 17. Entréen er 3 dollar for voksne og 2 dollar for studerende som donation, gratis om onsdagen og gratis for militært personale. Det er en fungerende regional samling frem for en poleret turistattraktion, og den belønner en times reel læsning. Grupper og skoleklasser er velkomne, og lokaler kan lejes til arrangementer, men ring på (609) 704-5495 for at aftale et tidspunkt; at dukke uanmeldt op med en bus vil ikke gå.
En elefant med en aktie i historien
Lucy the Elephant (en kort tur sydpå langs kysten) lyder som en omvej og er det ikke. Den seks etager høje elefant af blik og træ blev bygget i 1881, fylder 145 i år og er landets ældste bevarede vejkanstattraktion. Forbindelsen er en mand: John L. Young, pier-operatøren der havde en finger med i Lucys tidlige liv og en finger med i at opfinde pageanten, hvilket er omtrent så præcis en opsummering af det tidlige Atlantic Citys forretningsmodel, som du kan finde. Deltagere har optaget indslag ved hendes fødder gennem årtierne siden.
Turene er guidede, hver halve time og kører i faste små hold, så en gruppe på mere end et dusin bliver delt op og stillet i kø. Book i forvejen, eller afsæt tid til at stå og vente. Billetter koster 8,50 dollar for voksne og 4,00 dollar for børn fra 3 til 12 år. Åbningstiderne er sæsonbestemte, så bekræft før du tager af sted; om vinteren kan du ende med kun at beundre det ydre. Afsæt cirka to timer tur-retur fra Boardwalk, transport inkluderet.
Hvor embedsmændene spiste, og hvor alle andre stod i kø
Pageantens sociale maskineri spiste på Knife & Fork Inn (Atlantic Avenue ved Pacific, den sydvestlige ende af strøget). Det åbnede i 1912 som en privat herreklub og blev til en eksklusiv spisesal på tærsklen til forbudstiden, hvilket gjorde det til det sted, hvor embedsmænd, sponsorer og chaperoner klarede den stille halvdel af pageantugen. Det er stadig familiedrevet og stadig en seriøs fiskerestaurant frem for et tema. Middag hver aften fra kl. 16, hovedretter cirka 35 til 60 dollar, og reservationer anbefales stærkt. Det er af natur et sted for par og små selskaber, men private fester tages imod, hvis du aftaler dem i forvejen.
Modvægten er White House Sub Shop (Arctic Avenue, ind i landet fra Boardwalk), åben siden 1946 og fungerer som byens uofficielle æresvæg. Fotografierne omfatter de entertainere og besøgende dignitærer, som pageanten trak til byen hver september, og sandwich'erne er grunden til, at de lokale har holdt stedet i live i firs år. Subs koster cirka 12 til 20 dollar, åbent dagligt kl. 10 til 20. Det er bestilling ved disken i et lille lokale. En gruppe kan stå i kø og gladelig tage maden med; en gruppe, der forventer at sidde ned sammen, bliver skuffet.
Afslut dagen på Tennessee Avenue
Afslut på Tennessee Avenue Beer Hall (Orange Loop, to blokke fra Boardwalk), som er det ene stop på denne liste, der findes på grund af, hvad byen gør nu, snarere end hvad den gjorde i 1921. Genoplivningen af Orange Loop forvandlede tre korte blokke til den eneste del af byen, hvor du kan sidde udendørs med en lokal øl uden at være inde i et casino.
Det er også det bedste gruppested på ruten med stor margin: 175 udendørs siddepladser fordelt på picnicbænke og et telt, så et selskab på femten faktisk kan sidde sammen. Ring på (609) 541-4099 for at reservere bænke, især i weekenderne. En pint koster cirka 7-9 $, og retter koster 14-20 $. Det er lukket mandage, så planlæg efter det.
At klare det hele på en dag
Vælg en onsdag. Det er den eneste dag, hvor kuratorens rundvisning kl. 10 på Hall'en passer med gratis entré på heritage-museet, og den undgår mandagslukningen på beer hall'en.
En farbar plan: orgelrundvisning kl. 10, en time på arenaens koncours, derefter fem minutter op ad Boardwalk til Claridge-balsalene. Sandwich til frokost på Arctic Avenue, cirka femten minutters gang inde i landet. Eftermiddag på heritage-museet, derefter tilbage til Boardwalk for at køre på pariserhjulet ved Steel Pier, omkring en mil nordøst for Hall'en og cirka tyve minutters behagelig gang. Aftensmad enten sydvest på Knife & Fork eller, for en gruppe, bænke på Tennessee Avenue. Lucy kræver sin egen halve dag; placer hende på vej ind eller ud af byen i stedet for at presse hende ind i midten. Mere kontekst om resten af byen findes i vores Atlantic City-guide.
Praktiske noter
At komme rundt er mest gang. Boardwalk-kernen (Hall, Claridge, Orange Loop, Steel Pier) er en flad strækning på under to mil fra ende til anden, og Boardwalk er selv den hurtigste rute til fods. For stoppestederne inde i landet og mod sydvest kører jitney-minibusser langs Pacific Avenue hele døgnet for et par dollars pr. tur og er det lokale svar på enhver kort hop. Rullende stole på Boardwalk er en turistfornøjelse, ikke transport, og prisen afspejler det. Lucy ligger uden for behagelig gangafstand.
Kort accepteres næsten overalt, men hav lidt kontanter på dig til museets donation, jitney-billetter og billetluger. Gem enkeltdollars til orgelrundvisningens og turistguidernes drikkepengekultur, hvis du vil.
September er den stemningsfulde måned, og vejret er på sit bedste, men selve konkurrencen forlod bygningen efter 2018, så du besøger historien snarere end begivenheden. Sæsonlukninger er den reelle risiko: Steel Pier's forlystelser kører cirka april til oktober, pariserhjulet til december, og Lucy har sæsonåbningstider. Tjek altid Hall'ens begivenhedskalender først.
En enkel dag koster omkring 45-60 $ pr. person: gratis koncours og orgelkoncert, 3 $ museum, 20 $ pariserhjul, en sandwich til 15 $. Læg 8,50 $ til for Lucy. En fyldigere version med middag på Knife & Fork og drinks på tagterrassen på Claridge lander nærmere 130-160 $. Værelser på ruten starter omkring 90 $ i de roligere måneder.
For selskaber på ti eller flere er den ærlige rangering: beer hall'en og Steel Pier tager imod jer uden problemer, Hall'en og Lucy kræver forudbestilling og vil dele jer op i hold, museet kræver et telefonopkald, Knife & Fork kræver en private-party-aftale, og sandwichbaren vil altid kun være et stop med takeaway.
